Riesling i vækst og røde på retur
Ifølge de seneste opgørelser er den tyske kongedrue, Rieslingen, stadig i
vækst. Knap 25 procent - eller 22.434 ha - er tilplantet med Riesling, svarende
til 60% af verdens Rieslingareal. Verdens største Rieslingområde er for
første gang ikke Mosel (5.390 ha), men Pfalz (5.458 ha).
De røde druer er efter mange års eksplosive vækst på retur og mister 337 ha.
Bedømmelse: Tyskvin.dk glæder sig over, at mange tilsyneladende har
indset, at hvidvinen er Tysklands force og at verdens bedste Rieslingvine kommer
fra Tyskland. (juni 09)
|
De de vigtigste vinsorter i Tyskland
|
Rebsorte
|
Anbaufläche in Hektar
|
Anteil in %
|
Veränderung 2007/2008
in Hektar
|
|
Riesling
|
22.434
|
21,9
|
+712
|
|
Müller-Thurgau (Rivaner)
|
13.721
|
13,4
|
-103
|
|
Spätburgunder
|
11.800
|
11,5
|
-23
|
|
Dornfelder
|
8.101
|
7,9
|
-85
|
|
Silvaner
|
5.236
|
5,1
|
-25
|
|
Grauburgunder
|
4.481
|
4,4
|
+66
|
|
Portugieser
|
4.354
|
4,3
|
-197
|
|
Weißburgunder
|
3.731
|
3,6
|
+141
|
|
Kerner
|
3.712
|
3,6
|
-136
|
|
Trollinger
|
2.472
|
2,4
|
-32
|
|
Weißweinrebsorten
|
65.114
|
63,6
|
+642
|
|
Rotweinrebsorten
|
37.227
|
36,4
|
-337
|
|
Gesamtrebfläche
|
102.340
|
100
|
+304
|
|
Quelle: Statistisches Bundesamt
|
|
Ifølge en analyse fra GfK bruger tyske forbrugere 52% af deres udgifter
til køb af vin på de hjemlige vine. Det svarer til en
omsætningsstigning på 3,6% i forhold til året før.
7 ud af 10 flasker vin købes i Tyskland i supermarkeder og
discountbutikker. Det er især rødvine, der nyder stigende popularitet og
30% af al solgt rødvin er af tysk herkomst, mens andelen hos de hvide
vine er på 51%. Andelsmæssigt fordeler vinene sig som følger: rødvin
(55%), hvidvin (36%), rosé (9%).
Gennemsnitsprisen på vinene i supermarkeder m.v. ligger på beskedne 2,55
€/l, den tilsvarende pris for vine købt i vinbutikker eller direkte hos
producenten er med 4,89 €/l næsten dobbelt så høj. Omsætningen her
udgør 40 % af den samlede vinomsætning i Tyskland.
Kilde: DWI, februar 2008.
2006
stod Tyskland i fodboldens tegn. Verdensmesterskabet fylder meget i
sommermånederne og finalen den 9. juli vil - med eller uden tysk
deltagelse - blive et af årets (sportslige) højdepunkter. En del
vinproducenter har indgået aftaler med FIFA for at kunne reklamere med
logoet på vinene, men også det tyske fodboldforbund (DFB) serverer traditionelt vin i forbindelse
med sportslige højdepunkter. Til pokalfinalen, der afholdes den 29. april
i Berlin har fodboldmanagerne smagt på over 300 vine og valgt følgende,
der vil blive serveret til VIP'erne:
- 2005 Riesling Qualitätswein trocken, Weingut Robert Weil,
Rheingau
- 2005 Riesling Kabinett trocken, Weingut Krug’scher Hof,
Rheinhessen
- 2003 Spätburgunder Spätlese trocken, Weingut Oekonomierat
Rebholz, Pfalz - mere
- 2003 Affentaler Spätburgunder trocken Barrique, Affentaler
Winzergenossenschaft, Baden
Ifølge vinavisen har firmaet
Alcoa i Worms udviklet glaspropper, der nu skal testes, bl.a.hos Weingut
J.B. Becker i Rheingau, Menger-Krug i Pfalz og Moselland-Kelleri i
Mosel-dalen. Wormser Zeitung er propperne udviklet i et samarbejde mellem
lægen og vindrikkeren Karl Mattheis og Alcoa. Hos vinproducenten Keth blev de første flasker med den
nye glasprop tappet den 26. januar 2004. Hos Keth understreger man også,
at de nye propper samtidig kan bruges til at lukke flasker, man ikke får
tømt (hvis det skulle forekomme).

|
Der er opnået enighed mellem alle de
tyske VDP-vinregioner bortset fra Sachsen, der endnu kun har et enkelt
VDP-medlem om retningslinierne
for Grosses Gewächs - Grand Cru-klassifikationen af de tyske topvine.
Ifølge formanden for VDP
(Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter e.V.) Prinz Salm er formålet at gøre
det lettere for forbrugeren at købe tysk kvalitetsvin.
Med inspiration fra Bordeaux’ klassifikation af ejendommene og Bourgognes
af markerne, er det nu lykkedes at få indført meget strenge regler for
medlemmerne, primært i forbindelse med høstudbytte og marknavne.
Den nye klassifikation består af tre niveauer: Vine fra ejendommens marker,
vine fra klassificerede marker og vine fra førsteklasses marker.
Klassificeringen af markerne er foretaget af producenterne og VDP bortset fra i Rheingau. Her er
klassificeringen godkendt af staten og derfor officiel. I de andre
vindistrikter er klassifikationen godkendt af VDP. Underste trin blev skabt
fra 1990 til 1995, andet trin fra 1995 til 2002 og højeste trin er netop
blevet vedtaget efter en afstemning i Mosel-Saar-Ruwer, der var sidste af de
store vindistrikter, der godkendte ordningen.
VDP’s logo er altid på producenternes kapsel. Man kan imidlertid
ikke skrive Grosses Gewächs på etiketten, når klassifikationen ikke er
officiel. I stedet har man netop fået patent på et logo, som dels skal
smeltes ind i den nye flaske, som er skabt til disse vine, ligesom det skal
aftrykkes på etiketten.
På Grosses Gewächs-niveauet er det meget vigtigt at få markeret, at
smagsretningen for Spätlese er tør, mens Auslese, Beerenauslese og
Trockenbeerenauslese er ædelsød. Moselvinene afviger dog i stil ved at
have mere frugtsyre i forhold til den mere tørre, fyldige, blomsteragtige
stil, som de øvrige vindistrikter producerer.
Der er desuden vedtaget, hvilke druer, man må bruge i de forskellige områder
til Grosses Gewächs. I alle vindistrikter må man bruge Riesling. I Baden
desuden Weiss-, Grau- og Spätburgunder, i Franken og Pfalz Silvaner og
Weiss- og Spätburgunder, i Rheingau og Rheinhessen Spätburgunder og i
Saale-Unstrut Weissburgunder.
Hård kritik af Parker
På wein-plus kritiserer Mario
Scheuermann den aktuelle tyske udgave af Parkers vinguide. Ifølge
Scheuermann er guiden ikke kun fyldt med deciderede fejl, men bygger
tilsyneladende på forældede noter. Eksempelvis nævnes Schloss
Groenestyn i Parkers guide, selvom vinproduktionen allerede midt i 90'erne
blev opgivet. Scheuermann nævner flere eksempler, bl.a. Parkers afvisning
af tysk Spätburgunder, tørre tyske vine og tysk sekt. Mere...
Opdatering: I september 2005 meddeles det, at Parker
har ansat David Schildknecht på The Wine
Advocate. Han skal tage skrive om tyske og østrigske vine. Så noget
var der måske om snakken.
|