|
Thomas Ilkjær. Amarone
- og vinene fra Valpolicella. Politikens Forlag, 264 s., 350 kr.,
oktober 2010.
Thomas Ilkjær og fotografen Rene Riis fører os til Valpolicella. Det
er her, vi finder nogle af de vine, der er i dag hører til de mest
populære vine i Danmark, først og fremmest Amaronen. Thomas Ilkjær
kommer hele vejen rundt omkring vinen: historien, vinmarkerne,
druerne og producenterne - og selvfølgeligt tørringen
"l'appassimento", der er den centrale proces i fremstillingen af
amarone - en vin, der blev skabt i midten af 70'erne.
Det er sympatisk, at forfatteren undgår at give producenterne stjerner
eller karakter, fordi det ifølge Ilkjær fjerner fokus fra bogens
vigtigste formål "som er at sætte spotlight på de mange
forskellige typer af Amarone og de forudsætninger og valg som afgør
vinens endelige karakter." Til disse hører blandt andet markerne,
opbindingen, druesortblandingen, tørringen, gæringen og lagringen.
Ilkjær fører os igennem de mange valg producenterne må træffe
undervejs.
Bogen er velskrevet og det er tydeligt, at Thomas Ilkjær har stor
kendskab og kærlighed til emnet. Bogen er skrevet med stor lidenskab og
ærlighed - dertil kommer et flot layout og rigtig mange gode fotos, der
virker bedst, når de får plads. Alt i alt en bog, der i mange år vil
være standardværket, når man ønsker at vide mere om vinene fra
Valpolicella.
|
|
Neill Becket. 1001 Vine du skal smag
før du dør. Politikens Forlag, 960 s., 250 kr. (set til 179,-),
oktober 2009. Det er ikke en introduktion til vinens verden, men en hyggebog, man
igen og igen vil tage i hånden og bladre i. Konceptet er ikke nyt og
følger tidens trend med lister over ting du bør se, høre, opleve. Men
det er lykkes redaktøren at tilføre genren nyt, idet det ikke kun er de
dyreste og kendteste vine, men tydeligvis forfatternes favoritter,
der bliver plads til. Samtidig er det en god blanding af vine - både
geografisk, prismæssig og angående vintyper. Bogen er således opdelt i
mousserende vine, hvide, røde og hedvine.
Det subjektive valg er absolut bogens styrke, idet man her også får
præsenteret vine, der ikke nødvendigvis ligger på de sædvanlige top-10
lister. Men det giver selvfølgeligt også anledning til diskussioner: Er
det således virkeligt nødvendigt at smage hele tre vine fra Libanon før
man dør? Bogen er flot illustreret med gengivelser især af etiketter
samt fotos af vingårdene. Teksten til vinene beskriver ikke kun selve
vinen, men også baggrunden for valget af den specielle årgang samt
vingårdens tilgang til vin.
Orienteringen lettes af et register over oprindelsesområdet forrest og en
opdeling efter de fem valgte prisniveauer samt et producentregister
bagerst i bogen.
Bogen indeholder 44 tyske vine. Det er ganske flot og givetvis fortjent,
der er dog en skævhed, idet stort set alle de tyske vine hører til den
ædelsøde ende. Det er for mig i orden, at Tyskland kun undtagelsesvis
(Meyer-Näkel) er repræsenteret blandt de røde, men der er uden tvivl
mange spændende, tørre og halvtørre hvidvine, "du skal smage før
du dør". (Oktober 2009)
|
|
Janci Robinson. Oxford
vinleksikon, indbundet og i kasette, 762
s., illustreret, Gads Forlag, 650,- kr., 3. udgave fra oktober 2008.
"Denne
bog sigter på at blive det definitive etbindsværk om vin", skriver
Jancis Robinson ikke ubeskedent i sin indledning til 3. udgave af Oxford
vinleksikon.
Og der er ingen tvivl om, at det er lykkedes.
I forhold til den 1. udgave indeholder den langt flere artikler, som der
er blevet plads til på baggrund af et større format og mindre skrift.
Siderne er sat op i læsevenlige tre spalter og opslagsord og henvisninger
er i bordeauxrød farve. Fotos er der ikke mange af, men de farvede
helsidesfotos hører til de bedste, jeg har set.
Jeg har selvfølgeligt især hæftet mig ved oplysninger om
Tyskland, der breder sig over 9 sider. Hertil kommer artikler om druer (2
sider om Riesling) og områder. Det lyder måske ikke af meget, men det
meget koncentreret skrevet og giver derfor et meget godt overblik.
I det hele taget vil man sjældent slå forgæves op i bogen, fx er der et
opslag om "vinsjatter". Sproget et tit uhøjtideligt og
humoristisk, som eksempelvis under opslaget "Liebfraumilch",
hvorom det hedder at den "har vænnet mange potentielle vindrikkere
fra sodavand". (Men hvorfor Liebfraumilch er den eneste apellation,
der er nævnt i den særskilte oversigt under Tyskland forstår jeg ikke.)
Oxford vinleksikon er ikke billig, men den er alle pengene værd, fordi
den erstatter et helt bibliotek af vinbøger. Bogen
er dygtig oversat af Anna Garde. (Januar 2009)
|
|
Søren Frank. Vinene
fra Bourgogne. indbundet,
272 s., 399,95 kr., Lindhardt og
Ringhof.
Vinene fra Bourgogne er en flot bog. Der er kælet for det grafiske
udtryk og Robin Skjoldborgs fotos er så fremragende, at fotografen burde
nævnes på coveret. På trods af de store fotos indholder bogen masser af
tekst.
Søren Frank skriver godt og forståeligt og det er tydeligt, at han har
stor kærlighed til netop Bourgogne. Forfatteren pointerer, at det ikke er
en bog man læser fra A-Z, men en opslagsbog. Det gælder sikkert de
sidste 2/3-dele af bogen, der er helliget appelationerne og beskrivelsen
af de bedste producenter.
Den første trediedel indeholder til gengæld en grundig introduktion til
Bourgogne - vinene og gastronomien (er man i tvivl, så er det her
Bresse-kyllingerne, Charolais-kvæget og Epoisses-osten og meget andet
kommer fra).
Bogen er perfekt for de, der allerede har stiftet bekendskabt med vinene
fra Bougogne og ønsker at intensivere nydelsen gennem større indsigt -
har man ikke det, virker nogle kapitler (fx det om historien og hierakiet)
noget tørt og indforstået. Til gengæld er eksempelvis kapitlet om
druetyperne absolut inspirerende. Bogen afsluttes med en importøroversigt,
ordliste og register. (september 2008)
|
|
Hugh Johnson &
Jancis Robinson. Den store vinbog. 400 sider, halvbind, 499,95 kr., Lindhardt og
Ringhof.
Det er 6. reviderede udgave af den store vinbog, der nu foreligger i
dansk oversættelse ved Henrik Ægidius. Bogen er opbygget traditionelt
med indledende kapitler om historie, vindyrkning og -fremstilling m.v og
herefter geografisk opdelte kapitler om alverdens vinlande. 6. udgave er
udvidet med helt nye afsnit og kort om bl.a. Californien, Australien, New
Zealand, Argentina, Sydafrika, Spanien, Østrig, Canada, Grækenland og
Kina. Den er gennemgående flot illustreret med gode fotos og gengivelser
af udvalgte vinetiketter (dog lige lovlig små).
Endvidere indholder bogen en lang række meget detaljerede kort, der dog
ind i mellem* indeholder så mange oplysninger, at man helt mister
overblikket.
Tilsvarende gælder desværre også teksten. Således indledes kapitlet om
portvin (s. 220) med følgende sætning: "Druerne til portvin dyrkes
ganske vist i den vildsomme Dourodal, men de fleste af vinene bliver
stadig lagret i udskibernes lodges som dem, der ses overnfor i Vila Nova
de på den modsatte bred over for den nyligt genoplivede by Porto, hvorfar
vinen har sit navn." Jeg ved ikke, om det er forfatterne eller
oversætterne, der svigter her, men under alle omstændigheder burde
forlagets redaktion forhindre monstersætninger som denne, der
desværre ikke er nogen undtagelse. Således hedder det indledende på s.
239: "Hochheim er en uventet forpost for Rheingau i regionens
østligste ende, adskilt af Wiesbadens ujævne sydlige forstæder fra den
strækning med marker, der er kortlagt på de foregående sider."
Flere eksempler kunne tilføjes, men det er disse ujævnheder, der fører
til, at man som læser mister overblikket. Derfor en forholdsvis beskeden
karakter til den ellers flotte bog.
* Se eksempelvis s. 161 Piemonte; kapitlet om Tyskland byder dog på
mange gode kort, der på vinmarksniveau giver oplysninger om
jordbundsforbold m.v.
(september 2008)
|
|
Tore Scheel. Vinbogen
- En verden af vin. 351 sider, indbundet, 199,- kr. Erhvervsskolernes
Forlag.
Tore Scheels nye bog er ikke tilfældigt udgivet af Erhvervsskolernes
Forlag. Der er tale om en undervisnings- og opslagsbog, der indeholder
oplysninger omkring tusind vintyper fra 15 lande. Landekapitlerne fylder
det meste og det er godt, at der også er blevet plads til nye (gamle)
vinlande som Ungarn og Israel og spændende områder som Tasmanien.
Lidt specielt er det, at druetyperne præsenteres under de enkelte lande,
men ideen er såmænd god nok, fordi eksempelvis en Pinot
Noir/Spätburgunder er meget forskellig om den nu er produceret i
Californien, Borgogne eller Pfalz.
Vinbogen indeholde et væld af fornuftige kort og masser af fotos. Jeg
savner dog tekster til fotos, der ikke altid forekommer lige
relevante. Bogen afsluttes af et godt stikordsregister.
(september 2008)
|
|
Birthe Jensen. Vinene
fra Australien. 296 sider, indbundet, 299,- Kr. Lindhardt og
Ringhof.
Forfatteren har siden 1996 levet i Australien og har studeret australsk
vin og dens store udvikling i de sidste år på nærmeste hold. I bogen
videregiver hun den viden hun har indsamlet til danske læsere - og vi
kommer hele vejen rundt: fra australsk vinhistorie over druesorter og
vinregioner til en gennemgang af vinhusene. Der er også plads til
specielle emner som de problemer kunstvanding og manglende vand har
medført og vil medføre i fremtiden. Specielt nyttigt er gode oversigter
over eksempelvis "klassiske regioner og klasssiske druer" på
side 232-33 og en meget nyttig oversigt over primære aromer inden for
røde druesorter afhængig af klimaet (side 63).
Hvis man vil vide mere om australske vine og vinhusene og menneskene bag,
så er dette den rette bog.
Når jeg alligevel ikke er mere begejstret for bogen, så skyldes det en
manglende redigering - både indholdsmæssigt og sprogligt. Bogen
indeholder simpelthen for meget og den manglende vægtning af stoffet gør
det svært at få en foståelse for australsk vin. Endvidere savner jeg
også at forfatterens givetvis store passion for australsk vin kommer til
udtryk i sproget, der virker noget famlende og tørt. (juni 2007)
|
|
John Iversen &
Rolf Madsen. Kom godt i gang med vin. En begynderguide.
160 sider, illustreret, softcover, 128 kr., Informations Forlag.
Bogen er opbygget traditionelt med kapitler om de enkelte vinlande og
traditionelt fylder Frankrig meget - for meget efter min mening. Med
særlig interesse har vi selvfølgeligt studeret kapitlet om tysk vin.
Selvom det desværre er lidt kort, lykkes det trods alt forfatterne at
formidle vigtige pointer. Og sådan er det med de øvrige kapitler -
kortfattet og med masser af praktiske råd, således afsluttes hvert
kapitel med en række fakta og henvisninger til gode
producenter/importører.
Dertil kommer korte kapitler, der sætter fokus på årgange, glas,
temperatur, mad og vin, køb af vin m.v. Endeligt er der indimellem
lyninterviews med 13 kendisser, der fortæller om deres forhold til vin.
Her finder man bl.a. følgende udsagn om tysk vin: Ritt Bjerregaard: "Efter min mening er tysk vin eksempelvis alt
for undervurderet. Det er synd, for jeg synes faktisk, at en kølig tør
eller halvtør tysk Riesling er en af de bedste vine om sommeren." Henriette
Kjær: "Dengang var det Piesporter og Celler Schwarze
Katz. Jeg ved ikke, om det i virkeligheden var det, som afskrækkede mig
lidt, for i dag foretrækker jeg rødvin." Endvidere er der en del,
der - og det må være på grund af manglende kendskab - lufter deres
modvilje mod hvidvin.
Men uanset, så er interviewene med til at give bogen et hyggeligt præg,
så det er en ren fornøjelse af læse og lære om vin. Alt i alt en fin,
lille bog, der er oplagt som gave til værten/værtinden eller
som mandelgave - og ikke kun for begynderen (november 2006).
|
|
Aschehougs bog
om vin. 672 sider, gennemillustreret, 2006, 299,- kr.
Bogen er meget traditionelt bygget op med en historisk introduktio og
en oversigt over druesorter. Herefter følger en grundig præsentation af
de 13 vigtigste vinlande. Bogen slutter med et kapitel med praktiske råd,
fx om mad og vin, samt ordforklaringer og et udførligt indeks.
Kapitlerne om de enkelte vinlande er opbygget med en generel introduktion,
herefter følger en beskrivelse af de enkelte vinområder og en
præsentation af udvalgte producenter.
Bogen indeholder mange, men typisk meget små illustrationer. Bogen er til
tider noget kluntet oversat og er barer en middelbog tilføjelser til
strømmen af vinbøger. Heldigvis findes på danske langt bedre bøger (se
fx nedenfor) og
tør man kaste sig over det tyske, vil man kunne vælge mellem en række fremragende nye
bøger (april 2006)
|
|
Matt Skinner. det
er bare vin. 176 sider, hardback, gennemill. med farvefotos, 199,- kr.
De fleste anmeldere har været positive over for bogen, der er blevet
kaldt "Uhøjtidelig og underholdende" (Vinavisen.dk) og fået
prædikatet "generationsskifte for vinbøger" (DeBedsteVine.dk);
lad det være sagt med det samme: jeg er ikke enig. Bogen tilfører på
ingen måde genren noget nyt og selv de flotte fotos kan ikke løfte
bogen. Meget typisk, så optræder forfatteren selv på et utal af
billederne.
Jeg ved ikke, om yngre læsere er glade for forfatterens sprog - det er
jeg ikke, men døm selv: "Faktisk blev vinen betragtet
som så høj social status, at de døde - forudsat at de var nogenlunde
velbjergede - blev begravet med et lager af god vin, hvis de nu skulle
løbe ind i gamle venner i livet efter døden. Fin detalje. Lad os bare
håbe, de huskede en proptrækker!" (side 24) og mere
ordskvalder: "24 timer i døgnet, syv dage om ugen, 365 dage om
året, vinens verden er nonstop, og i mere end en forstand, det er
virkelig noget, der fremmer tørsten!" (s. 31)
Selve bogens indhold og opbygning er såmænd heller ikke nytænkende: Vi
starter med historien, fortsætter med vinsmagning, druer, dyrkning og
produktion, en landegennemgang og slutter med minileksikon og indeks.
Konklusion: Bogen er hurtig læst, idet der faktisk mellem de mange
illustrationer kun er lidt tekst. Helhedsindtrykket er noget rodet og
teksmæssig i den tynde ende. Som introduktion vil jeg langt hellere
anbefale Politikens udmærkede håndbog.
|
|
Søren Frank. Søren
Franks vinskole. Aschehoug, indbundet,
191 s., 2004, 269 kr.
Søren Frank skriver til dagligt om vin i Berlingske, og vinskolen var
oprindeligt en kursusserie for avisens læsere. Den er der nu kommet en
flot bog ud af. Bogens styrke er, at den gennem 21 lektioner giver
begynderen en solid og let forståelig indføring i vinenens verden - og
selv de, der har større viden om vin, vil kunne få glæde af Søren
Franks store viden om vin.
Sproget og eksemplerne er ligetil og så illustrative, som de
nødvendigvis må blive, når de er del af en mundtlig præsentation
("Sådan gør du"). Enkelte steder er det mundtlige sprog dog
fulgt med over i den skriftlige præsentation og en række gentagelser
burde også være blevet bortredigeret.
Bogen er flot illustreret med tegninger og fotografier, selvom jeg godt
kunne have undværet de fleste - for ikke at sige alle - 9 potrætter af
Søren Frank. Det undrer mig også, at der ikker er gjort mere ud af at
præsentere vin på www (to internetadresser er absolut i underkanten) og
når man vælger kun at omtale 4 bøger kan jeg godt forstå, at
Oxford Vinleksikon
er ét af dem, men ikke, at Gambero
Rosso er blandt de udvalgte - og hvorfor ikke nævne nogle af de
udmærkede bøger, der skrives af danske forfattere om vin?
Men alt i alt der det lykkedes Søren Frank at producere en flot og
letforståelig introduktion til vin - en oplagt gavebog.
|
|
Anker Tiedemann. Vin
ABC. Sesam, indbundet, 2003, 149 kr. Anker Tiedemann (en af bagmændene
bag den udmærkede vinavisen.dk)
har udvalgt en del af sin store viden om vine og præsenterer det her i
alfabetisk form. Bogen giver korte forklaringer på de mest almindelige
vinbegreber, krydret med Tiedemanns holdninger og meninger. Det sidste er
med til at give bogen kulør. Mange af de franske og italienske m.v.
begreber bliver præsenteret i en let forståelig lydskrift, så vi alle
kan være med til at udtale dem korrekt. |
Politikens Forlag har udgivet
en lang række vinbøger. Tre af dem anmeldes nedenfor. Fælles for alle
bøgerne er, at det er meget flotte bøger: indbydende at se på og med
masser af flotte farvefotos, kort m.v., indbundne og med en god
papirkvalitet. Opslaget her er et typisk eksempel fra Håndbogens kapitel
om Tyskland.
Det er meget prisværdigt (men vel også betegnende for den store
interesse der er omkring vin), at forlaget udgiver disse bøger, der ikke
kun pynter på sofabordet, men rent faktisk også formidler en væld af
viden. |
Jørgen Mønster Pedersen og Arne Ronold. Politikens Håndbog om vin,
Politikens Forlag, 2002 (1. udgave, 2. oplag), 252 sider, indbundet, gennemgående
illustreret, kr. 229,-
Håndbogen indeholder på de første 60 sider en introduktion til vin:
smag og kvalitet, vinens historie, lovgivning, vinsmagning og vin i
praksis. Det er velvalgte emner og det er tydeligt, at forfatterne har en
meget omfattende viden, som de er gode til at formidle. At de har valgt at
anskue vinene ud fra dens "historiske og kommercielle
synsvinkler" og samtidig understrege det "kvalitative
aspekt" er kun en fordel.
Efter introduktionen fører forfatterne os gennem de vigtigste
vinlande, her er således kapitler om Frankrig, Italien, Spanien,
Portugal, Tyskland, Østrig samt kortere afsnit om Ungarn, Grækenland
m.v. Bogen afsluttes med et omfattende stikordsregister.
Af nærliggende grunde har jeg fokuseret på det tyske kapitel.
Indgangsspørgsmålet er "hvordan kunne det gå så galt?" og
det er vel en rimelig tilgang.
Forfatterne gennemgår de vigtigste druesorter, men i stedet for at
fokusere på Riesling skriver de eksempelvis "Druesorterne Optima og
Ortega dyrkes en del, fordi de meget let opnår Oechsleniveauer, der
udløser retten til høje prädikater - såsom BA og TBA ..." Bortset
fra at forkortelser som BA (Beerenauslese) og TBA
(Trockenbeerenauslese) næppe hører til i en håndbog som den
foreliggende, så er konklusionen ikke forkert. Det er dog underligt at
sætte fokus på to druer, der tilsammen gror på under 1 procent af de
tyske vinmarker.
Om vinene fra Mosel-Saar-Ruwer hedder det bl.a. at det kølige klima
resulterer i "meget syrlige og lette vine, ofte ned med 7% i alkohol
og sjældent over 10%" og lidt senere hedder det kategorisk:
"Trockenvine fra området, selv fra de bedste producenter, er normalt
ikke særlig spændende."
Det er virkeligt tragisk, at det åbenbart er forfatternes indtryk:
Personligt kan jeg ikke genkende denne karakteristik. Man kan da se vine
med relativt lave alkoholprocenter (<10%), men det er typisk enten meget
billige (og dårlige) vine eller også søde vine. Vine i fornuftig
kvalitet fra Mosel og i tør eller halvtør stil vil typisk ligge omkring
10 - 12% (afhængig af årgangen) og jeg har smagt
mange basisvine fra gode producenter, der bestemt både var tør (men ikke
sur) og meget spændende.
Det undrer mig endvidere, at forfatterne kan skrive om Tyskland
uden at nævne tyske rødvine, der trods alt udgør en trediedel
af produktionen og med stigende kvalitet igennem de senere år.
Til gengæld er det meget positivt, at forfatterne er up-to-date og har
medtaget oplysninger fra de nye betegnelser i den tyske vinlov Classic
og Selection.
Alt i alt vil jeg - trods kritikken omkring tysk vin -
varmt anbefale bogen som grundbog og introduktion til alle
vininteresserede og så håbe, at afsnittet om Tyskland ved lejlighed
bliver revideret. Og burde der i øvrigt ikke snart tilføjes et afsnit om
dansk vin?
|
Oz Clarke. Politikens vinleksikon,
Politikens Forlag, 2001 (dansk bearbejdelse Jørgen Mønster Pedersen),
416 sider, indbundet, gennemgående
illustreret, kr. 349.
Lad mig sige det med det samme: bogens hovedproblem er, at den ikke er
noget leksikon*.
Den foreliggende bog indeholder på de første godt 50 sider fornuftige
artikler om vin og vinregioner. Herefter følger bogens hovedafsnit om
"vine, vinregioner, producenter og druesorter." Det er således
eksempelvis ikke muligt at slå op under gæring, men under Grüner
Veltliner og Guigal, ikke under lagring, men under Langhe DOC
og Lanson. At bogen afsluttes med en ordliste og et register er
med til at understrege, at dette ikke er et leksikon, men i bedste fald en
håndbog over producenter og regioner.
Ønsker man et leksikon, vil jeg klart anbefale det suveræne Oxford Vinleksikon og ønsker man en bog,
hvori man kan slå de mest kendte producenter op i, så er Johnsons
årlige bog eller evt. Clarkes at
foretrække og endeligt er Politikens
Håndbog om vin et bedre alternativ for den, der ønsker en god dansk
indføring i vinens verden.
*jf. Politikens Nudanske ordbog er et leksikon et
opslagsværk med alfabetisk ordnede artikler der beskriver den samlede
viden inden for et emne.
|
Oz Clarke og Margaret Rand. Druer og vin,
Politikens Forlag, 2002 (dansk bearbejdelse Jørgen Mønster Pedersen),
320 sider, indbundet, gennemgående
illustreret, kr. 349.
Det er en meget vellykket bog, flot og informativ på samme tid. De
første 30 sider er en introduktion til vindyrkning m.v. Herefter følger
beskrivelser af mere end 300 druetyper. De vigtigste - klassiske druer -
får mest plads. Riesling fylder således 12 sider og indeholder
afsnittene: Geografi og historie, dyrkning og vinificering, Riesling
verden rundt og med Riesling i glasset. Det er en spændende tilgang og
selvom Rieslingen i Tyskland naturligt nok fylder meget, så er afsnittene
om dyrkningen i andre lande med til at give perspektiv. Ved hjælp af kort
og grafer lykkes det at give overblik og samtidig formidle en stor mængde
informationer. Det er fremragende og meget anskueligt.
De klassiske druer (Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Chenin Blanc,
Gewurztraminer, Merlot, Nebbiolo, Pinot Noir, Sangiovese, Sauvignon Blanc,
Syrah, Tempranillo - i alt 17) får tilsvarende en meget dybdegående
behandling. Derudover er der en række "vigtige druer" (fx
Babera, Carmenére, Malbec, Pinot Gris, Pinotage og Silvaner) der hver
får et par sider. Øvrige druer får tildelt plads efter deres betydning.
Det er meget fornuftigt på denne måde at prioritere og tildele de
vinmæssigt mest interessante druer mest plads. Det betyder samtidigt, at
selv meget vidende vinkendere vil få udbytte af bogen, mens begynderen
ikke lades i stikken.
Bogen tåler bestemt sammenligning med Jancis
Robinsons bog, der på samme tid er videnskabelig og
holdningsorienteret, men indeholder ikke de gode kort som den
foreliggende. Bogen afsluttes fornuftig af register og litteraturliste, sidstnævnte
havde jeg dog gerne set kommenteret. En bog jeg meget varmt vil anbefale.
|